NYHEDER
November 2008
Det blev desværre heller ikke til deltagelse i LF cup og jeg fravælger også Ålborg sidste kvalifikations-konkurrence i år næste weekend, som er medio november.
træningsmæssigt går det ellers fremad med iammy, Bent Larsen, min figurant og jeg bruger Ismail de Vos- metoden til at "rette" ham, når han begår dumheder. Det går i alt sin enkelthed ud på at afbryde øvelsen og dække ham af og vende ryggen til ham, det er noget der virker på iammy ihvertfald, han vil jo så gerne arbejde, og føler sig "straffet" ved at øvelsen afbrydes, når han til gengæld er dygtig, får han sit "klik" med klikkeren og får lov at bide og lege med figuranten, det er et tålmodighedsarbejde, for hunden skal selv finde ud af ,hvornår den god og hvornår den ikke er det.
IDDA
Idda er nu 1½ år og i fuld fremskridt, der er ikke nogle knaster i hendes træning, hverken på spor,lydighed eller bidearbejde. Vi er netop ved at lægge apporten på også efter Ismail-metoden, og det går forrygende ingen tyg i apporten og hurtighed, og det selvom, øvelsen lægges på ved at køre baglæns i øvelsen ,dvs start med at sidden foran hundefører med apporten i munden. Det er rigtig rart, at det ikke på noget tidspunkt, er ubehageligt, for hunden.
KNAS
Knas (Knase) fylder 1 år imorgen den 10.11.08 og er netop startet på apportøvelsen, som ovenfor nævnt. Han er tydeligvis en hanhund, og dermed ikke psykisk så langt fremme i poterne, son søster, der er meget "barn" over ham, men vi tager det stille og roligt, jeg har intet hastværk med ham, har jo de to andre, at mosle rundt med.
September 2008
Der har siden det tidlige forår 08, været noget stilstand i træningssammenhængen, hvilket har betydet, at Iammy ikke har fået den træning, der er nødvendig. Derfor har jeg fravalgt IPO DM i oktober 08, kunne ellers have brugt mit resultat fra Herning DM/VM kvalifikationen, som adgangskriterium.
Jeg har et stille sats på deltagelse i LF Cuppen I Nakskov til november.
Men ellers går træningen støt og roligt fremad med de to "små" sorte. Idda nu 17 måneder og Knas snart 11 måneder, de har begge fin drift og forståelse for spor og gruppe C godt nok mere "ro" i hovedet end deres far og det er jeg svært glad for! rolige fulde greb og helt ro i bærefasen, dejligt. Især Idda gør nu fremskridt i lydigheden,hurtig i øvelserne god forståelse for tingene.
Maj 2008
Der er sket rigtig meget her i maj - i uge 19 - lige efter vores DM - skulle iammys tre hvalpe ved politiet HD/AD forfotograferes. 10% falder for HD/AD- Stor jubel alle har fået A og 0 - hvalpene fungerer rigtig godt og tjenestehundeførerne er glade og tilfredse med dem.
Den 28.5.08 skulle alle tre Mentaltestes, det bruger politiet jo - jeg kunne tale længe om det uhensigtsmæssige og ofte fejlagtige der kommer ud af disse tests,Men politiet lægger stor vægt på testne og består hvalpen ikke, så er det ud af "bageriet" der gives ikke en senere chance - og vi taler om 6 måneder gamle hvalpe!! - Der er 30 % der dumper og tjenestehundeførerne frygter denne dag. hvalpen fra Randers politi- kaldet Pluto (Klemme) fik topkarakter og bestod. Hvalpen fra Thisted politi - klapz bestod også - til stor glæde ( og så er der det med de 30%) så skulle helsorte Knas - kaldet Odin til - en hvalp som alle har rost til træningssamlinger og hjemme på politistationen, men han bestod ikke til alles forundring - der var for lang afreaktion og han var ikke nok fremme i "skoene" syntes dommeren.
Når så en hvalp ikke består denne prøve, så er det blot tilbage til opdrætteren og hundeføreren må igang med en ny lille hvalp.
Så jeg har hentet Odin -nu kaldet Knas hos kennel hajen og ham beholder jeg - han er en fin hund - er faldet til med det samme , i vores flok med iammy og idda og han lyder fint navnet Knas - jeg har trænet lidt indkald og koncentration med ham - han er nem at arbejde med - jeg glæder mig til at komme rigtigt igang med ham - det bliver nok en stor mundfuld for mig med tre aktive hunde og et fuldtidsjob - men jeg fortryder ikke. fin hund - politiet aner ikke at de har smidt guld fra sig.
April 2008
Den 12-13.april 2008 deltog Iammy og jeg i DM/VM kvalifikationen på Sydfyn.
Det var jo sidste chance for at kvalificere sig ti dette års DM i Skovbo. Vi skulle på spor om lørdagen. Vejret var pragtfuldt og sporarealerne dejlig korn, så dejligt, at mange deriblandt Iammy åd af det undervejs i sporet. Vi fik 90 point det var primært sjusk i knækkene, der trak ned,ellers et godt spor.
Lørdag i B varmede jeg iammy godt op, for at få "myrene" ud af kroppen på ham, han gik bare godt(video bliver lagt ind senere)de fejl vi blevet "bonet" for var min skyld, i apport på mark, skulle jeg blære mig med at se på dommeren, medens jeg afgav kommandoen, det kunne iammy ikke forstå, jeg plejede at se lige ud, så der måtte ekstra kommando til og apport over flugt spring, der udfører iammy det han skal, JEG TABER APPORTEN! mangelfuld!
fremmadsendelsen, der glemmer idioten (læs mig) at udføre vores ritualer inden øvelsen, og iammy løsner sig godt fra mig ved kommando, men tvivler 15 skridt ude, på om det nu var fremad han skulle, jeg må give ekstra kommando, så går det herefter strygende, men igen mangelfuld - vi fik 86 med to mangelfuld det var godt egentligt.
Men i C arbejdet gik det så galt for mig og iammy, han var meget fræk og jeg havde svært ved at udføre lydighedsmomenterne og efter tre kraftige ekstra kommandoer fra mig for at holde ham på plads og væk fra figuranten, ja der blev Dommer Lars Juhl træt af at se på os og stoppede os - vi blev diskvalificeret - så har vi også prøvet det - det betyder at man mister sine point - og den opmærksomme læser, kan nok hurtigt regne ud, at Helle skal igen i år som så mange andre år, være side linjen ved dette års DM i schæferhundeklubben.
Men jeg træner ufortrødent videre med iammy i Alle tre discipliner og håber på en noget lydigere hund til IPO DM som er i Roskilde til oktober og i efteråret prøver vi igen til DM/VM kvalifikation at opnå deltagelse til DM 2009 - det må kunne lykkes, at gå på DM banen igen og få oprejsning for vores uheldige debut i 2007.
IDDA
idda gør stormskridt i sin C træning hun bider nu i "malle"ærme og der er ingen slinger i valsen, hun er også god til at "skrælle" af manden ved skjulet. I B der går det også bare fremad, hun kan sit,sæk stå på kommando og er ved at lære at gå på plads under gang. Hun er hurtig i indkald og kan holde en fin koncentration på mig, selvom, der er andre der træner rundt om hende. Spor ja der er hun suveræn, hun er bedre end sin far.
Marts 2008
Iammy deltog i SMC cup i Herning I påsken. vi kvalificerede os desværre ikke til DM og må prøve lykken på Sydfyn 12-13.4.2008. Vi var på banen fredag og iammy var meget livlig, megen gøen og han bed i mig i iver, vi havde ikke nogen øvelser der svigtede helt, men de to indkald efter dæk og stå, gik i fisk - han var hurtigt inde foran mig, men var stærkt urolig og endte med at smide roen i sit foran mig helt væk, med gøen og hoppen. Det samme gjorde sig gældende efter slip i apporterne, hvor han er urolig og vi får ikke vores tre sekunders ro, inden på plads kommando. 88 point.
I gr C svigter traditionen tro - efterhånden- min rygtransport, hvor han er mere fri end ved fod - den går i mangelfuld (ca 3½ p.) alle bevogtninger, bidefaser og slip er rigtig fine, men lydigheden, når jeg kommer ind til ham og slukker ham og skal til indtransport, ja der er han også ulydig. det bliver til 87 p.
Om lørdagen, faldt dette års vinter om natten, så der var megen sne og frost - og frygt hos mig omkring sporet, men græsmarkerne, hvor sporene lå var ikke så hårdt ramt af sne, kun frost, (hvilket skulle få betydning omkring genstandene, for mange af deltagerene, og også mig)
Iammy starter fint, har ingen problemer med færten og følger sporet fint, men har tre gange hvor han ser tilbage på første langside, netop omkring der hvor 1 genstand ca. var - så den gik han hen over uden at reagere. Det øvrige spor var uden problemer for ham, bortset fra en enkelt volte i 4 knæk. så det blev til 87 p. (minus 7 for genstanden)
ialt 262 point og 8 pinde for lidt til en kvalifikation - øv!
2008M
Februar 2008
Idda er nu igang med sin C-arbejde-uddannelse, vi arbejder en gang ugentligt hos figurant benny Boesen, hun kan både "skrælle" op i forsvar ved skjulet og bide fuldt og fast i bidepølsen. Hun kan udvise ro i bærefasen, hvor hun sidder med byttet - en ting hendes far iammy, aldrig har fået lært. god kritik får hun af figuranten.
I spor er hun nu så langt, at hun kan tage et BHP 1 langt spor med to ikke skarpe knæk og uanset vindretning, er hun fin til at søge dybt, meget tilfredsstillende - hun er spormæssigt sin far overlegen, synes jeg.
Politiskole
P
Jeg var så heldig, at jeg fik lov til at besøge politihundeskolen i uge 8, hvor tre af iammys hanhvalpe, var med deres hundeførere på kursus. Hajen Knas (Odin) den fuldsorte hvalp og Hajen Klaps og Klemme (Pluto) de to sort/gule hvalpe, har alle udviklet sig meget tilfredsstillende og har fået rosende ord med på vejen af kursusinstruktørene, de er livlige og driftige drenge, der nok skal komme til at holde deres hundeførere i ånden - der er billeder i galleriet.FF
januar 2008 Iammy er tilmeldt DM/VM-kvalifikation i Herning den 22-23.marts 2008,så nu er træningen startet i alle 3 discipliner
Vinterperioden, bliver nu udover den almindelige træning, brugt til at holde formen ved svømning to gange ugentlig og det gælder både iammy og idda. Idda skulle gerne have en kanon AA og HD fotografering, når hun runder de 12 måneder den 30.4.2008.
Idda har udviklet sig til en lille sort kanonkugle, hun er ikke introduceret endnu til egentlig C-arbejde, jeg vil sikre mig at tandskifte mv. er helt færdig, men vi går mange spor og det er hun ret god til, det tegner godt. Lydighedstræning er det heller ikke blevet så meget af endnu, men det vi har trænet, mest, er koncentrationsøvelse, lidt tre punktsøvelser (sit,dæk og stå)det er hun ret ferm til. grundlæggende viser hun er dejlig hurtighed. Det skal blive spændende at komme igang med hendes "rigtige" træning, som jeg jo altså vælger først at starte, når hun er færdigfotograferet i hofter og albuer.
Iammy blev far til 7 hanner og 3 tæver den 10. november 2007. reduceret til 6 hanner og 3 tæver, alle er mørke sort/brune. De ligger i kennel hajen og moderen er Hajens Qnop. Det er en kuldgentagelse. Jeg har set dem 6 dage gamle. og der er meget liv og temperament i de små, der er meget ens i størrelse og farver. 4 hanner er reserveret til politiet.
Jeg valgte at afmelde Iammy til Hvidovre kvalifikationskonkurrencen, da han stadig var lidt for fræk i gruppe C - det lignede for meget, det han lavede i Hellum. Så nu ,skal der helt styr på hans lydighed i gr. C Jeg har planer om at stille ham en eller to gange i foråret, det bliver nok Herning i marts 2008 og Sydfyn april 2008.
iammy er meldt til DM/VM kvalifikation i Hvidovre 3-4 november 2007.
Så blev IPO DM 2007 i Hellum ved Brønderslev, lagt bag os.
Vi blev nr. 19 af i alt 33 deltagere. Der blevet generelt ikke lavet de store point, det var kun toppen, der kunne prale med det. Carlseng vandt med sin nye danskopdrættede men tidligere tysk ejet mallinois med 288 point. På anden pladsen blev det Satoris Micon med bedste spor 99 point og trediepladsen, Qnops ejer Martin Knudsen med Satoris Miro - flot gået af de to kuldbrødre. 4. pladsen smykkede Chades Zuma og Søren Pedersen sig med. fedt at der var så mange schæferhunde i toppen.
Iammy var meget driftig,kæk og fræk, dejligt fræk - han bed lystigt i mig under lydighedsprogrammet småbjæffede og var utroligt utålmodig, rejste sig sit da jeg kommer ind til ham, støder ind i mig i indkalderne og rejser før kommando ved afhentning i langtidsafdækning og efter fremadsendelse har i alle indkald meget skævtsidninger . så trods det at der ikke var nogle øvelser der svigtede blev det til 83 point-
i Gruppe C, har en fejlfri og hurtig rondering, går nogle gange lidt højt under bevogtning i skjul. alle bidefaser er i orden og sædvanlig standard, han slipper (på nær et enkelt slip, der ikke er helt rent)og bevogter helt ok, men er fræk, fornemtlig bragt med fra lydighedsdelen, da jeg kommer ind. han slukker fint på kommando men er stærkt urolig. da figuranten beordres baglæns, to af gangene, er han direkte ind og bide i ærmet og må have ekstra kommando for at komme på plads , så det bliver kun til 78 point og meget udpræget, som dommeren sagde til mig, meget fint hundearbejde,, der skæmmes af den store ulydighed. ja ja - sådan blev det.
På spor om søndagen, allertiders lækre vintersædsmarker, som kun jyderne kan tilbyde . Der blev det til 86, med minus en pind i opstarten, hvor jeg sjusker ved på sætningen, fortrinlig 1. langside og genstand og 1. knæk. 2. genstand ok, 2. knæk der laver iammy en stor volte ind til 3- langside og lige efter en stort traktorspor ligger 3.knæk, der også kommer en stor volte i iammy fanger sporet så lang inde på næstsidste langside, at knækket går i mangelfuld. 4 knæk og sidste genstand helt ok.
Selve IPO DM arrangementet, kan ikke roses nok for at være vel kørt i meget fine rammer, på linje med schæferhunde DM,, gæstfrihed og billig mad og drikke, eneste minus var, at der ikke var mulighed, for at folk, der ikke var tilstede, kunne følge pointene på Internettet.
Godt gået af belgierklubbens kreds 5 - der kun tæller 12-15 medlemmer!!
oktober 2007:
Martin og Pia, der har Qnop til dag, siger, at der er hvalpe i hende, i lighed med første drægtighed, er hun totalt sulten, hugger alt mad også ud af hånden på dem og hun er tydeligt tillagt rundbue stil, ligesom patterne er vokset, så det tegner godt.
Iammy har den 12 og 13. september 2007 parret Hajen Qnop. Det er en genparring, da Katja Carnett, indehaver af kennel Hajen, er meget tilfreds med de tre hvalpe, der kom den 30.4.07.
Qnop er iøvrigt blevet avlskåret i kreds 30, den 16.9. 07 i klasse 2, hun præsterede, dagens bedste gruppe C, hvad greb og bevogtninger angik, men var lidt uartig i slipfaserne.
Iammy er tilmeldt deltagelse i IPO-DM i Hellum ved Brønderslev/Nordjylland til Oktober og han er meldt til DM/VM Kvalifikationen i Hvidovre til November. Så nu er gruppe C træningen og navnlig lydigheden i gruppe C startet op og det er bestemt ikke for tidligt - hold da op - han kan stort set ikke huske, hvordan man opfører sig som en lydig hund, efter tre måneders pause, fra egentlig konkurrencetræning.
Desværre blev det ikke til hvalpe med Hajen pixi, hun var ellers blevet scannet og der var konstateret hvalpe i hende, men de er blevet reabsorberet! - et fænomen, der ikke er ukendt i hundeverdenen.
Det er muligt at iammy skal genparre Hajen Qnop - medio september 2007. Katja Carnett ejer af kennel Hajen, er meget tilfreds med de tre hvalpe, fra første parring, hvoraf jeg har Hajen idda og Charlotte fra kreds 5 har I 'm Molly (tidligerte ildsjæl), hun er også supertilfreds med sin hvalp gode drifter og gode farver, det samme gælder hannen som Dennis fra PH har han hedder nu Ido (tidligere Iller)
Charlotte/ I'm Molly, iammy (farmand) , idda og jeg var inde i Tivoli til DKKs Hundens Dag den 2.9.07, det var en kanon god hunde og især hvalpe oplevelse. Raceparaden, hvor schæferhundene gik forrest, talte et mega stort antal racer, og det var rigtigt rart at få "talt" med de mange meget forskelligt udseende hunde og så var der alle lydene, forlystelserne, folks skrigeri,lugtene og Tivoligarden med deres orkester, det vakte undren hos hvalpene. En stor blå statue i naturstørrelse af en ko, var også et interessant møde. Alt i alt en rigtig god dag, som kun kan anbefales(gentages hvert år).
Hajen Qnop efter Kimbo v. Karthago har den 30.4.07 født 2.2 sort(gule og helsorte hvalpe, reduceret til 1,2 .hvalpene er salgsklar den 24.6.07. de er meget mørke
hannen - Hajen Iller, er solgt til Dennis, der er medlem af PH og som skal bruge ham til at gå vagt med.
Den helsorte tæve hajen Idda, er solgt til mig, hun har en tiltalende byttedrift og spordrift - testet 7 uger gammel.
Den sortgule Hajen Ildsjæl er endnu ikke solgt - hun er meget kontaktsøgende og har en helt fænomonal spordrift - en charmerende lille tøs - hvis hun har interesse - kontakt da Kennel Hajen på mobil 40779999.
Iammy skal medio juni 2007 parre hajen Pixi efter tjenestehunden Hajen gangster og errol Zeuthner himmelreich datteren Hajen Kitte. Pixi er PH kåret og avlskåret, hun har A hofter og 0 i albueledsdysplasi, ligesom Iammy og hun er helsorte.
Så blev DM 2007 lagt bag os - det gik ikke lige som jeg havde håbet og drømt om. Og set i bakspejlet samt efter drøftelser med mine træningskammerater, står det klart for mig at jeg op til har trænet Iammy præcis som jeg ikke skulle, nemlig lavet om på træningen og optrappet træningen, og jeg overså de små tegn på at det var ved at ¨på i den forkerte retning.
Jeg fik en drømmelodtrækning lørdag morgen første sporgruppe - arealerne landet over var grundet ingen regn, meget tørre, men lørdag morgen var det tåget og ingen morgensol, gjorde at vårsæden var meget fugtig, og man kunne se hele sporforløbet fra vejen. Jeg havde fået en kanongod sporlægger, meget erfaren og grundig - Hugo Hansen.
Iammy starter fortrinligt op - går med få kontroller ud til første genstand som han tager fortrinligt - 1 og 2. knæk også fejlfri - Så går han OVER 2 GENSTAND!! han stopper op ved genstanden ser bagud til mig - og jeg tror jeg så han smilede! og så gik han videre - det koster de faste 7 point. 3. knæk har han sin sædvanlige volte, men uden min indvirken, finder han knækket, det er jo så ikke fejlfrit.4 knæk uden anmærkning og 3. genstand fejlfrit - det blev til 89 point, så + de 7 point for den anden genstand, ville det have været et fortrinligt spor til 96 så jeg var ganske tilfreds, med den præstation.
Søndag morgen skulle jeg som den allerførste på banen natten forinden havde jeg pgra mange nerver (jeg var ekstremt nervøs) ikke sovet meget og iammy havde derfor heller ikke slappet af.
Og det går galt lige så snart jeg passere indgangen til banen, iammy bliver ekstremt ukoncentreret og er ligesom i sin egen verden - jeg har slet ikke kontakten med ham, han går ikke sin sædvanlige gode og driftige lydighed, og i de tekniske øvelser går alt galt han ligger i sit, sidder i dæk med står dog i stå men begge indkaldene udfører han ikke - går direkte på plads - da vi når til apport på jord,vælger jeg at stoppe, da jeg ikke kan få ham til at udføre øvelsen. jeg aftaler med dommeren, at melde ham syg - for jeg kan slet ikke kende min hund og jeg er bange for at han har ondt.
Da han blev sygemeldt - stillede vi heller ikke i gruppe C.
jeg var ved dyrlægen med ham mandagen efter DM - dyrlægen fandt ingen knoglemæssige fejl ved ham men så en muskulær lændeømhed - han beordrede 5 ugers ro og langsom træning op til niveau.
Der har siden ikke været noget at se hos iammy, han er atter driftig og opsat på at arbejde i alle tre discipliner.
11. og 12. november 2006 - Udtagelse i Grindsted
Jubiii - Så kvalificerede iammy og jeg os til schæferhundeklubbens danmarksmesterskab til maj 2007 i Silkeborg.
Weekenden den 11 og 12 november er nu veloverstået og vi er hjemme igen meget tilfredse med os selv. For vi er kvalificerede til DM - det lykkedes os her i 2006 - på mit 30 års jubilæum med schæferhunde. fedt!
vi ankom fredag til kreds 59 Grindsteds træningsplads i regn og rusk - føj - fik prøvet banen i lydighed - (springene og fremadsendelse) og min træningskammerat Alan hjælp som figurant med at vi fik prøvet ronderingsskærmene - alt forløb
planmæssigt - Alan, Nellie og Benny mine gode hundekammerater var også deltagere i weekendens konkurrence, hvor desværre kun Benny og hans
Satoris Seno klarede kvalifikationskravet.
Lørdag morgen kl 08,00 trak vi så lod om startrækkefølgen , jeg håbede på et lørdags morgen spor - men nej vi skulle på banen i lydighed og forsvarsarbejde lørdag middag og spor søndag eftermiddag.
Iammy var en engel i
lydighed - jeg varmer ham meget op inden, for han har så mange "myrer" i kroppen han lige skal af med.
En fri ved fod til særdeles god. Alle apporteringer i fortrinlige og ros for at være en dygtig apportør - hel korrekt udført, fik vi af dommer Gunnar Jensen. alle tekniske øvelser (sit,dæk og stå) også i orden. afdækning med afledning også ok. Fremadsendelsen startede også godt, men et stykke ude, mener iammy, at han skal hen og se, de to skilte for" han og tæve", der stod i siden af banen for at markere, hvor langtidsafdækningen skal foregå- så han drejede kraftigt af og jeg måtte afdække ham før tid - æv æv - den gik i tilstrækkelig - ellers var det et program i fortrinlig. vi fik 91 og SG
I forsvarsarbejdet forløb ronderingen uden fejl og standhals og bevogtning var til særdeles god. flugten og modværgen efterfølgende var til fortrinlig - rygtransporten gik igen i tilstrækkelig fordi iammy går for langt foran mig, vi følges ikke pænt ad , han vil gerne op til figuranten. overfald var
i orden. det lange stop var til fortrinlig - men fordi iammy er sådan en ivrig og hidsig karl - så mister vi omkring 6 point alene på vores lydighed (altså mangel, på samme) da også ærgerlig, men noget vi bare skal arbejde videre
på. vi blev tildelt 87 point af dommer Per Svoldgaard - iammy fik ros for at være en effektiv og pågående hund - så vi er meget tilfredse - for når lydigheden er på plads - ja så ligger vores performance til SG - det er udmærket.
Søndag frem til eftermiddag hvor vi skulle i vælten, var lang og nervebetonet for mig - vi klarede jo ikke IPO DM sporet i Horsens særligt godt, men vi havde trænet meget siden, og mine gode kammerater Peter G. Mortensen og Mikkel Kruse har gjort deres for, at vi skulle klare det.
DET STORMEDE !! og REGNEDE!! vildt meget - ikke noget godt for nerverne - Vi skulle gå på græsarealer
ca. 10 cm højt og det var Hugo Hansen, der var vores sporlægger. Han havde lagt et kanon godt spor, for iammy var bare
god. han havde en fin opstart, langside og første genstand, ja faktisk alle tre genstande var meget fint
påvist. de tre første knæk var også meget fine, 4. knæk skal iammy tage i stærk modvind - det forvirrer ham åbenbart for han vil egentlig tage knækket korrekt, men skal så tjekke sig
selv v efter og laver en stor volte rundt, kommer lidt ud af knækket og efterfølgende sidste langside, men finder det selvstændigt ned til sidste genstand - og dommer Lars Juhl giver os 95 point for vores arbejde og............................. - det gav os samlet 273 point og dermed kvalifikation til DM - åh hvor blev den en god dag og weekend og jeg glæder mig til at deltage i DM 2007.
MORS DYGTIGE iammy.![]()
IPO DM 2006
Så fik vi prøvet at deltage i IPO -DM 2006 i Horsens.
Vejret var ikke det bedste, megen regn og stærk blæst.
Iammy og jeg skulle starte med lydighed og forsvarsarbejde om lørdagen og spor søndag.
Iammy viste sig fra sin bedste side i lydighed og der var ingen større fejl i programmet - lige indtil klatre springet - Der mistede vi alle de 15 point der var at hente i den øvelse, idet iammy ikke fandt apporten, han fik kun frem og tilbagespringet - jeg, der ikke kan kaste, havde held til at få slynget apporten en del længere væk, en jeg plejede og den landede i en lille fordybning i banen - så vi fik 81 point - æv, det var ellers blevet til 96 point.
I forsvarsarbejde startede iammy i en hurtigt tempo og fejlfrit i ronderingen - da han når ned til figuranten - skulle han sidde og give hals i 20 sekunder(dommeren tog tid) -der fejler, han idet han, tre gange har nogle drejninger af sin krop ud mod publikum - så denne øvelse ryger ned i tilstrækkelig - flugt mv er hans sædvanlige gode standard, dog er der uro, da jeg skal ind og slukke ham. I rygtransporten falder jeg lidt over ham, og han presses til at gå for langt foran mig og denne øvelse går også i tilstrækkelig, . og der er uro, når jeg skal ind til ham, efter overfaldet i rygtransporten. Det lange stop er i orden, igen her uro, da jeg skal hente ham - så med disse fejl og de to tilstrækkelige øvelser får vi 86 point.
Om søndagen skulle vi på sporet - jeg trækker spor nr. et - det ligger på den del af vintersædsmarken, hvor opstarten er i læ for den meget kraftige sidevind - iammy har en fortrinlilg opstart, men han "knækker" til højre meget overbevisende, da vi kommer fri af læ fra gården - det er for tidligt at der er knæk her - og han viser mig også, at det er forkert ,vi kommer ind på sporet igen og atter er vi i læ for vinden op til 1 genstand ,som han påviser ok. han startes op igen og vi er atter i stærk side vind - han laver samme fejl som før og desværre bliver vi stoppet af dommeren - det blev til 7 point æv og et dumpet spor.
Nu skal vi så til Grindsted - kreds 59, den 11 og 12.nov.06 i et forsøg p at kvalificere os til Dm i schæferhundeklubben i Silkeborg til Maj 2007.....................!
30. juli 2006 - Randers Stadion
Iammy og jeg skal til Randers stadion den 30. juli 2006 som forpremiere til prøvehund.
Den tyske overdommer og C-dommeren kommer for at se på figuranterne og danne sig et indtryk af, hvem de vil have til det korte og lange arbejde. Iammy er inviteret til at være "hund" af figurant Marc Skovsbøg og vi glæder os - det bliver noget af en oplevelse, på det store stadion.
22. og 23. april 2006 - Udtagelse i Hjørring
Ja, så blev sidste chance for kvalifikation til dette års DM overstået i weekenden den 22. - 23. april. Det lykkedes desværre ikke for Iammy og jeg! Der var 17 deltagere i denne konkurrence (oprindeligt 26 - så mange frameldte). Vi var syv der skulle på sporet om lørdagen - vintersæd, sol og ikke vældig meget vind og tilsyneladende "sukkertøj" arealer. Men som dommer Lars Juhl sagde efter dagens skuffende sporpræstationer, så havde det været svært for hundene, idet der var frost i jorden tidlig om morgenen og så sol og vind og i løbet at kort tid var der helt tørt. Iammy havde fået tildelt spor nr. 4. Det lå i en leret del af marken og han havde en fin opstart, men finder det desværre så svært, at han ikke tager første genstand. Han arbejder fra start til slut og det er jeg meget glad for at kunne konstatere, at han knokler for det, men kønt og fejlfrit var det ikke. Han får anden genstand, men den sidste - den får jeg! Så med to mistede genstande, bliver det til 73 og der vidste jeg, da jeg kender min hunds præstationsevne i de to øvrige discipliner, som ligger i SG - at jeg ikke kunne opnå kvalifikation. Øv øv - så meget desto mere ærgerligt, at vi blev snydt i gruppe C af dommeren i Esbjerg - for der var chancen for kvalifikation indenfor rækkevidde.
Om søndagen i gruppe b, var Iammy meget frisk og kæk, der var nogle fejl - men i det store hele var det Iammys sædvanlige standard - vi fik 90 point. (vedr. øvrige deltageres resultater - se evt. schaeferhunden.dk). Højeste point givet i B var 94.
Gruppe C var også uden svigt og store fejl - Iammy var lidt kæk i lydigheden omkring gruppe C og det koster - vi fik 92 point (højeste point givet i C- 97 point). Det er her vi rettelig bør ligge, for det er min lydighed (eller mangel på samme)omkring bidearbejdet, der koster os fortrinligprædikaterne. Dommer Egemose gav os en fin og sober og hel rigtig efterfølgende kritik - for Iammys gode grebsforhold, kamphandlinger og slipfaser og bevogtninger - en dejlig "oprejsning" efter Esbjerg.
Med vores resultat her i Hjørring, er der dog nu en mulighed for at deltage i IPO - DM i Horsens til september 2006. Så det er vores næste mål.
Vi skal eventuelt også være prøvehund for VM figuranterne i oktober 2006 i Randers. B & C ansvarlig Per Svoldgaard har noteret os, der skal bruges 6 hunde til de 4 figuranter, der skal løbe gruppe C til VM.
15. og 16. april 2006 - Udtagelse i Esbjerg.
Vi fik 95 i gruppe A, 92 i gruppe B og 83 i gruppe C. Der blev vi snydt - Iammy lavede nogle fejl i forhold til hans gruppe C på Amager - men i hovedtræk var hans gruppe C i Esbjerg hans sædvanlige standard, med gode greb, slip, kamphandlinger og bevogtninger. Lydigheden i gruppe C var ikke anderledes end på Amager, der blev bedømt til 95. Det skulle vi ikke have i Esbjerg, men alle der så programmet inkl. figuranterne, forstod ikke dommer Gunnar Jensens bedømmelse, og rettelig burde Iammy have haft 90-91. Gunnar Jensen så bl.a. nogle efternap, som han fortalte mig bagefter, da jeg bad om en gennemgang af dommersedlen. Han havde trukket 4 point i sidste kamphandling. Nu har jeg siddet og set den video, der er optaget af programmet, og som senere bliver lagt ind på hjemmesiden - og jeg kan ikke få øje på meget af det han sagde - døm selv! - Det føles som en stor uretfærdighed, at opnå 270 point samlet og dermed DM kvalifikations krav, men manglede ihverttilfaldet to point i gruppe C til, at kvalificere sig reelt (da der jo kræves minimum 85 i C og samlet minimum 270). Der var ikke sket noget ved, at dommeren havde givet de to point mere, så vi kunne være sikre på, at skulle deltage til DM i maj, da han ikke skal ud i at ændre prædikat også! Men som han sagde, det var hans første gang som dommer ved en DM/VM kvalifikation og han havde lært meget, også af de fejl han selv havde begået - bare surt at være en af de fejl. Så nu må vi til Hjørring den 22. - 23. april 2006, som er sidste chance for kvalifikation i 2006.
1. og 2. april 2006 - Udtagelse på Amager
Desværre gik det ikke så godt på sporet, da underlaget var raps og det var Iammy ikke glad for. Men om lørdagen lavede vi et rigtigt godt resultat med 94 point i gruppe B hos dommer Harry Hansen, hvor jeg satte mit fortrinlig prædikat ned, ved at markere i ståøvelsen! I gruppe C fik vi 95 point ved dommer Henrik Egemose. Her var det rygtransporten, der ikke var iorden - han gik for langt fremme, - ellers ville det også have været et fortrinligt program :-)
19. marts 2006 - Avlskåring
Iammy er i dag blevet avlskåret i klasse 2 af Fritz Bennedbæk med dagens bedste gruppe C. Se kåringsbeskrivelse her. Billeder og video er på vej :-)
6. november 2005 - DKK udstilling
Iammy var søndag den 6. november 2005 til DKK udstilling i Herning og fik sin 2. præmie og dermed avlsgodkendelse.
Om Iammy skrev den svenske dommer Anders Lyrholm:
Glad og positiv middelstor en anelse let han, velpigmenteret, stærk ryg, smukke øjne og velbårne ører, god hals. Bevæger sig i balance.